Elektriker med interesse for kørestrøm søges til Hovedstadens Letbane
Vi søger en elektriker til vores Rail Electrification afdeling, der varetager alt vedligehold og inspektion af køreledningerne langs Letbanens strækning. Du vil indgå i et team på 5, hvor sætter vi pris på et godt samarbejde, og hjælper hinanden uanset opgavens omfang og kompleksitet.
Arbejdet forgår primært som natarbejde fra søndag - torsdag.
Om jobbet:
Som en del af Rail Electrification afdelingen får du en vigtig rolle i at inspicere og vedligeholde på køreledningerne samt vores transformerstationer, så vi bedst muligt kan opretholde driften på Letbanen.
Dine primære ansvarsopgaver vil være:
- udførelse af inspektioner og fejlfinding på køreledningssystemet
- deltagelse i organiseringen af den tekniske struktur og vedligeholdelsesprocesser i SAP
- at foretage fejlsøgning og fejlanalysering på køreledningerne langs Letbanens strækning
- planlægning, deltagelse i og opfølgning af dagligt vedligeholdelsesarbejde
- at oprette og tilbagemelde udført arbejde i SAP
- at bidrage til at sikre Letbanens drift gennem deltagelse i beredskabsvagt
Vi forventer ikke, at du er ekspert i det hele fra start – vi sørger for, at du bliver godt klædt på gennem vores uddannelsesprogram, der kombinerer sidemandsoplæring med relevante kurser.
Vi søger dig, der:
- har en faglig uddannelse som fx kørestrømstekniker, elektriker eller højspændingstekniker
- har erfaring med elinstallationer – måske endda også med kørestrøm, herunder køreledningsanlæg og køreledningssystemer - DC forsyning
- har haft kørekort til kategori B og kan opnå helbredsgodkendelse
- er fleksibel, nysgerrig og kan arbejde struktureret og har blik for kvalitet
- taler og skriver dansk – og læser og forstår engelsk
Du skal søge stillingen, fordi:
- du vil få en hverdag med en masse frisk luft og nye udfordringer.
- du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
- vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
- ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Dansk Metal og Dansk EL-Forbund og en lokalforhandlet lønpakke
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Søren Verner Hansen og du får base på vores lokation i Storkøbenhavn. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Verner Hansen på tlf. (Denmark +45) 20655126.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 06. september 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service