Engageret teamleder til el-området på Hovedstadens Letbane (genopslag)

Brænder du for at lede mennesker og skabe en tryg og motiverende hverdag for dit team? Har du samtidig en el-faglig baggrund, der gør dig i stand til at blive godkendt som fagligt ansvarlig elinstallatør, så kan det være at Metro Service er din næste arbejdsplads.

 

Som ledende tekniker for el-området får du ansvaret for en gruppe dygtige elektrikere, der hver dag arbejder for at sikre en stabil og sikker drift på Hovedstadens Letbane. Du får en central rolle i både planlægning, samarbejde og personaleledelse og bliver en vigtig sparringspartner for teamet i hverdagen.

 


Om rollen

Du vil opleve en arbejdsdag, hvor du både arbejder ved computeren og er ude sammen med dit team. På den måde er du tæt på opgaverne, relationerne og den udvikling, du er med til at skabe. Stillingen indebærer både dag- og natarbejde efter nærmere aftale.

 

Som ledende tekniker og fagligt ansvarlig bidrager du til at sikre høj elsikkerhed, teknisk kvalitet samt efterlevelse af gældende lovgivning og standarder.

 

Dine primære ansvarsområder er: 

  • Daglig personaleledelse, hvor tillid, dialog og udvikling er centrale værdier
  • At planlægge og koordinere vedligeholdelsesopgaver via SAP PM, så vi når i mål med både planlagte og ikke planlagte vedligehold
  • At sikre, at arbejdet overholder krav i henhold til bekendtgørelse 1608, EN 50110 og EN 60364 samt stå for at oprette arbejdstilladelser og arbejdsordrer
  • Bestilling og styring af underleverandører i samråd med Sector Manager
  • Sikre teknisk overblik samt korrekt anvendelse og opdatering af koblingsskemaer og teknisk dokumentation
  • At afholde ansættelsessamtaler i samarbejde med HR og personalesamtaler (f.eks. den årlige MUS og 1:1-samtaler)

 

Vi sørger for en grundig onboarding, så du får tryghed, overblik og støtte fra start.

 

 

Vi søger dig, der:

  • Har en el-faglig baggrund, fx el-installatør, maskinmester eller lignende, så du kan blive fagligt ansvarlig
  • Har mindst 3 års erfaring med personaleledelse
  • Gerne har erfaring med lav- og højspænding – gerne også kørestrømssystemer (ikke et krav)
  • Prioriterer sikkerhed og faglig kvalitet samt formår at bygge relationer og kommunikere klart
  • Har kørekort B og kan opnå helbredsgodkendelse

 

Du behøver ikke matche alle punkter, da vi lægger stor vægt på din lyst til at lede og til at skabe et stærkt team.

 

 

Du skal søge stillingen, fordi:

  • Du får ansvar for et fagligt stærkt team af elektrikere, og du er med til at forme arbejdskulturen, sikre trivsel og yde daglig sparring
  • Du arbejder sammen med dedikerede fagspecialister og har mulighed for selv at dygtiggøre dig teknisk
  • Vi prioriterer trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
  • Vi tilbyder sundhedsordning med massage, fitness og fleksibilitet i forhold til arbejdstid
  • Din løn bliver sammensat ud fra en lokalforhandlet lønpakke

 

 

Har du spørgsmål til stillingen?

I jobbet refererer du til Sector Manager, Søren Verner Hansen og du får base på vores lokation i Ballerup. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Verner Hansen på tlf. 20655126.

 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 24. april 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service