Håndværker eller elektriker med interesse for kørestrøm søges til Letbanen
Glostrup, DK, 2600
Vil du være med til at sætte strøm på Letbanen i København? Vi søger en tekniker til vores Rail Electrification-afdeling, der varetager alt vedligehold og inspektion af køreledningerne langs Letbanens strækning. Arbejdet udføres i projektfasen primært i dagtimerne og overgår til natarbejde, når Letbanen er i drift.
Om jobbet:
Som en del af Rail electrification afdelingen får du en vigtig rolle i at inspicere og vedligeholde på køreledningerne, så vi bedst muligt kan opretholde driften.
Din arbejdsdag vil variere med flere vedligeholdelsesopgaver, men som udgangspunkt vil dine arbejdsopgaver inkludere:
- Udførelse af inspektioner og fejlfinding på køreledningssystemet
- Deltagelse i organiseringen af den tekniske struktur og vedligeholdelsesprocesser i SAP
- At foretage fejlsøgning og fejlanalysering på køreledningerne langs Letbanens strækning
- Planlægning, deltagelse i og opfølgning af dagligt vedligeholdelsesarbejde
- At oprette og tilbagemelde udført arbejde i SAP
Det er vigtigt for os, at du er klædt ordentligt på til at udføre dine arbejdsopgaver, og at du kan sikre, at arbejdsopgaverne udføres omhyggeligt og af høj kvalitet.
Rail electrification afdelingen er en del af vedligeholdelsesafdelingen, der har ansvaret for driften af Letbanen på Ring 3. I vores team lægger vi stor vægt på samarbejde og hjælper hinanden, uanset opgavernes omfang eller kompleksitet.
Vi forestiller os, at du:
- Har haft kørekort til kategori B i minimum 2 år
- Har en faglig uddannelse som fx kørestrømstekniker, mekaniker, elektriker, smed, højspændingstekniker eller lignende
- Har erfaring med tekniske installationer – måske endda også med kørestrøm, herunder køreledningsanlæg og køreledningssystemer
- Kan arbejde struktureret og har blik for kvalitet
- Er god til at samarbejde og har overblik i en travl hverdag
- Taler og skriver dansk – og læser og forstår engelsk
Jobbet kræver, at du kan opnå helbredsgodkendelse jf. bekendtgørelse 2017-05-30 nr. 576.
Vi tilbyder
- Et spændende job i en privat virksomhed i vækst
- En attraktiv lokalforhandlet lønpakke med flexordning
- En uformel omgangstone med dine kollegaer
- Personalegoder som kantineordning og sundhedsforsikring samt en sundhedsordning med intern klinik, tilskud til fitnessabonnement og personaleforening
- Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund
- Arbejdet udføres i projektfasen primært i dagtimerne og når letbanen er i drift, vil det overgå til natarbejde.
Har du spørgsmål til stillingen?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sektorchef, Martin Frisk Grøntoft på tlf: (Denmark +45) 23444445.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.
Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 2. maj 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Ballerup Blvd. 201, 2600 Glostrup
Hjemmeside: Metroservice.dk