Operations Specialist til Letbanen på Ring 3
Vil du stige med ombord som Operations Specialist på Letbanen på Ring 3, og blive et vigtigt bindeled mellem support funktioner og driften? Vi giver dig mulighed for at arbejde med grøn transport i en af de mest punktlige offentlige transportsystemer i verden. Brænder du for at arbejde med togdrift, dokumentation, dataanalyser, sikre compliance og kan du implementere dit arbejde, så er du måske vores nye kollega.
Den sydlige strækning fra Rødovre Nord til Ishøj åbnede for passagerdrift i oktober 2025, og er hurtigt blevet en markant del af hverdagen for mange. Siden åbningen har ca. 400.000 passagerer taget letbanen. Den nordlige og sidste del af letbanen forventes af åbne i sommeren 2026.
Om rollen
Som Operations Specialist bliver du en del af et lille team, som binder de mange administrative og operationelle ender sammen. Teamet sikre, at vi leverer en driftssikker service til vores mange kunder. Rollen spænder bredt i opgaveløsningen I jobbet vil du primært have arbejde med optimering af køreplaner, driftsanalyser samt være den primære på en række administrative, hvor dokumentation og sikring af compliance er nøgleord. Du får altså en varieret arbejdsdag.
Interesse for drift, driftsafvikling og køreplaner samt forståelse af processer og data er nøglepunkter for stillingen. Derudover er det en forudsætning, at der arbejdes med en struktureret og velorganiseret tilgang til opgaverne.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
Vi søger dig, som trives med de mere administrative og proces-orienterede opgaver, men som ikke er bleg for også at gribe hands-on opgaver, når de opstår. Målet er et stærkt team, som vil supplere hinanden i både dagligdagen og under ferie etc.
Som Operations Specialist er hovedopgaverne:
- Udvikling og vedligehold af nødvendige sikkerheds- og organisationsprocesser
- Udarbejder og vedligeholde operationelle procedurer og sikkerhedsregler for drift og overvågning
- Dokumenterer og vedligeholder procedurer og processer samt sikre implementering af nye procedurer.
- Analysere og evaluere på hændelser i samarbejde med interne interessenter
- Generel support til Frontline Supervisors og til Operations Control Centre (OCC)
- Udarbejde driftsanalyser samt diverse rapporteringer
- Fungere som stedfortræder for OCC og Frontline Managers
- Organisere og forberede afvikling af større event på letbanens område
- Deltage i ad-hoc projekter
Vi forventer, at du:
For at lykkedes i rollen, skal du trives i en driftsorganisation, der aldrig sover. Du skal motiveres af at få store og små udfordringer til at lykkedes. Du formår at holde hovedet koldt og bevare overblikket, også I pressede situationer. At have struktur og være velorganiseret er nøgleord. Du kommer med en baggrund fra en større driftsvirksomhed, hvor sikkerhed, dokumentation og compliance er afgørende. Din kommunikation er ordentlig og tydelig, men også utvetydig, så der ikke er tvivl om budskabet. Du evner at træffe en beslutning også på et ikke altid 100% oplyst grundlag. Du lytter til feedback og evaluerer konstruktivt på egne og kollegers handlinger.
Derud over er du:
- struktureret og velorganiserat
- proaktivt
- analytisk og systematisk
- relationsskabende på alle niveauer
- har kørekort til personbil
- kan fremvise straffeattest
Vi lægger også vægt på din personlighed og at du
- har sans for kvalitet og detaljer og er resultatorienteret
- er initiativrig og samarbejdsorienteret på alle niveauer
- er selvstændig, åben som person og socialt engageret.
Du taler og skriver et ubesværet dansk og engelsk på konversationsniveau og er en rutineret bruger af IT. Du har en relevant uddannelsesmæssige- og erhversmæssig baggrund. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som letbanefører, men ikke et krav.
Stillingen er på fuld tid med arbejdstid primært fast dag, mandag – fredag. For at have rette forståelse af opgaver og driften, skal du dog være indstillet på arbejde aften og nat fra tid til anden.
Du skal søge stillingen fordi:
- Du får spændende varieret dagligdag, hvor din driftsmæssige erfaring bringes i spil
- Får mulighed for at kombinere operationelle og administrative opgaver
- Du vil have mulighed for faglig og personlig udvikling i en division præget af pionerånd
- Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
- Attraktive personalegoder såsom kantineordning, personaleforening, sundhedsforsikring samt sundhedsordning herunder intern klinik og tilskud til fitnessabonnement
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Thomas Gram Rasmussen og du får base på vores lokation i Storkøbenhavn. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Gram Rasmussen på tlf. (Denmark +45) 21865885.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 15. marts 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service