Third-Party Specialist til Hovedstadens Letbane
Er du relationsskabende, skarp på aftaleforhold og har en teknisk baggrund samt lyst til at være bindeled mellem vores underleverandører inden for vedligehold og rengøring? Så kan det være, at Metro Service er din næste arbejdsplads. Stillingen er nyoprettet, og du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Third-Party Manager. Sammen har i en central rolle i at sikre, at aftaler og udførelsen af leverancer sker i overensstemmelse med indgåede aftaler.
Om rollen
I rollen som leverandørspecialist bliver du den ansvarlige for samarbejdet med vores underleverandører i planlægning af kort og langtidsvedligehold samt rengøring af tog. Samtidig er det dig, der følger op på kvaliteten af det udførte arbejde. Du vil opleve en hverdag, hvor du bl.a. arbejder administrativt med kvalitetsopfølgning og rapportering, men også dage, hvor du er ude på banen. Stillingen indebærer både dag- og natarbejde efter nærmere aftale.
Sikkerhed er altafgørende i vores hverdag. Det er derfor afgørende, at du har et stærkt sikkerhedsmæssigt udgangspunkt og ikke er tilbageholdende med at påtale, hvis leverancer ikke lever op til gældende lovgivning og standarder.
Dine primære opgaver er:
- at sikre struktureret og dokumenteret opfølgning på vedligeholdelses- og reparationsaktiviteter udført af Siemens CS på tog, sporskifter og signalsystemer
- at forestå opfølgning på rengøringsydelser i tog og på stationer i overensstemmelse med gældende kontrakter og kvalitetskrav
- at udarbejde rapportering samt gennemføre kvalitetskontrol og opfølgning vedrørende graffitifjernelse på rullende materiel og stationære anlæg
- at overvåge, analysere og følge op på driftsforstyrrelser relateret til de tekniske systemer, som afdelingen har ansvaret for
- at understøtte vores Third-Party Manager i forbindelse med leverandøropfølgning, rapportering og kontraktstyring
- at agere teknisk rådgiver og faglig sparringspartner inden for afdelingens ansvarsområder samt bidrage til udvikling, ændringer og løbende forbedringer af tekniske systemer og processer i jernbane- og infrastrukturdriften
Vi søger dig, der:
- er uddannet elektronikfagtekniker eller tilsvarende
- er relationsskabende på alle niveauer
- prioriterer sikkerhed og faglig kvalitet samt formår at bygge relationer og kommunikere klart
- er proaktiv og kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
- har kørekort til personbil (kat. B)
For at få succes i rollen er du skarp på aftaleforhold, evner at være diplomatisk samt at stille krav.
Du skal søge stillingen, fordi:
- du vil være med til at sikre, at vores mange passagerer får en god oplevelse med Hovedstadens Letbane
- du får en alsidig og varieret hverdag
- du arbejder sammen med dedikerede fagspecialister og har mulighed for selv at dygtiggøre dig teknisk
- vi prioriterer trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- vi tilbyder sundhedsordning med massage, fitness og fleksibilitet i forhold til arbejdstid
- din løn bliver sammensat ud fra en lokalforhandlet lønpakke
Da stillingen er nyoprettet, vil der også være mulighed for at sætte dit eget præg på funktionen.