Train Dispatcher til Letbanen på Ring 3
Dato: 17. dec. 2024
Sted: Glostrup, DK, 2600
Firma: Metro Service
Kunne du tænke dig en nøglerolle i forbindelse med den nye letbane i København? Motiveres du af at holde overblik og få tingene til at køre? Og kan du kommunikere målrettet og præcist? Så er du måske vores nye kollega.
I 2025 åbner Letbanen på Ring 3, og vi er allerede i fuld gang med at udvikle og planlægge driften. I den forbindelse søger vi et antal nye medarbejdere, som i samarbejde med en dedikeret gruppe af kollegaer, skal forberede arbejdsgangene i kontrolrummet, samt får mulighed for at sætte retningen for nuværende og kommende kollegaers fremtidige arbejdsplads.
Fra projektfase til drift
I projektfasen bliver du en del af det team, der skaber rammerne for Letbanen som en ny division under Metro Service. Dine opgaver vil inkludere:
- Udvikling og etablering af sikkerheds- og organisationsprocesser.
- Dokumentation til sikkerhedsgodkendelsen.
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af operationelle procedurer og sikkerhedsregler for driften.
- Du vil også spille en nøglerolle i test og afprøvning af letbanesystemet, hvilket betyder en varieret arbejdsdag med til tider korte deadlines.
Din fremtidige rolle som Trafikleder
Når Letbanen går i drift i 2025, vil du overgå til rollen som trafikleder i kontrolrummet. Her får du ansvar for at styre og afvikle letbanetrafikken, hvilket indebærer:
- Planlægning og udførelse af dagligt arbejde i overensstemmelse med sikkerheds- og sundhedsstandarder.
- Overholdelse af Metro Services regulativer og procedurer.
- Trafikafvikling og passager-information.
- Håndtering af vedligeholdelsesarbejde.
- Sikring af korrekt fordeling af personaleressourcer.
Du er fleksibel i forhold til skæve arbejdstider og vil indgå i turnus med varetagelse af forskellige roller i kontrolrummet.
Vi lægger vægt på, at du:
- evner at holde overblik
- kan formulere dig kort, klart og tydeligt ifm. radiokommunikation
- er samarbejdsorienteret på alle niveauer og er god til at skabe sammenhold i teamet.
- taler og skriver rutineret dansk og kan kommunikere på engelsk i skrift og tale.
- har godt kendskab til Office pakken / rutineret bruger af IT.
- er beslutsom og motiverende.
Derudover vil det være en fordel, hvis du:
- har erfaring fra jernbane, letbane, metro eller bus.
- har erfaring med arbejde i 3-holdskift
Jobbet kræver desuden, at du kan fremvise straffeattest, samt kan opnå helbredsgodkendelse jf. bekendtgørelse nr. 576 af 30. maj 2017.
Vi tilbyder
- Et spændende job hvor du får indflydelse på driften af en ny transportform i København.
- Et stærkt fagligt miljø.
- En uformel omgangstone og en stærk organisation i ryggen.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Attraktive personalegoder såsom kantineordning, personaleforening og sundhedsordning herunder sundhedsforsikring, intern klinik og tilskud til fitness-abonnement.
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet skal du referere til Hans-Peter Scharling. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hans-Peter Scharling på tlf: (Denmark +45) 26158183.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.
Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 12. januar 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Danmark
Hjemmeside: Metroservice.dk