Train Dispatcher til Letbanen på Ring 3
Dato: 17. jun. 2025
Sted: Glostrup, DK, 2600
Firma: Metro Service
- Kunne du tænke dig en nøglerolle i forbindelse med den nye letbane i København? Motiveres du af at holde overblik og få tingene til at køre? Og kan du kommunikere målrettet og præcist? Så er du måske vores nye kollega.
I efteråret 2025 åbner den første del af Letbanen på Ring 3, og vi er allerede i fuld gang med at udvikle og planlægge driften.
Vi søger dig som trives i et miljø, hvor sikkerhed, klar kommunikation og høj driftssikkerhed går hånd i hånd. Som Train Dispatcher sidder du i rollen med det store overblik og driften på Letbanen på Ring 3. Dit overblik suppleres af Frontline Driverens overblik ude forrest i toget. Det er derfor afgørende, at du formår at kombinere dit overordnede billede af driften med kollegaens observationer ude fra toget. Derudover give klare og præcise drifts- og serviceinformationer til vores passagerer. Som Train Dispatcher indtager du i turnus 4 forskellige nøglepositioner i kontrolrummet; Vagthavende Driftsleder, Passager Information Operator, Train Dispatcher og SCADA operatør.
Hverdagen vil være alsidig og uforudsigelig og til tider hektisk. Det er derfor afgørende, at du formår at holde overblik og hovedet koldt i pressede situationer.
Som Train Dispatcher er dine hovedopgaver at:
- overvåge, kontrollere og styre driften i overensstemmelse med sikkerhedsstandarder
- planlægning og udførelse af dagligt arbejde
- overholdelse af Metro Services regulativer og procedurer
- trafikafvikling og passager-information
- håndtering af vedligeholdelsesarbejde
- sikring af korrekt fordeling af personaleressourcer
- fungere som koblingsleder mellem interne og eksterne interessenter
- samarbejde med vedligeholdelsesafdelingen
- oplære nye kolleger
Du skal være fleksibel i forhold til skæve arbejdstider og vil indgå i turnus af 3-holdsskift.
Vi lægger vægt på, at du:
- kan formulere dig kort, klart og tydeligt ifm. radiokommunikation
- er beslutsom, konsekvent og motiverende
- er samarbejdsorienteret på alle niveauer og er god til at skabe sammenhold i teamet
- taler og skriver dansk og kan kommunikere ubesværet på engelsk i skrift og tale
- har godt kendskab til Office pakken / rutineret bruger af IT
Derudover vil det være en fordel, hvis du:
- har erfaring med trafikovervågning eller lign.
- har erfaring fra jernbane-, letbane-, metro- eller busbranchen
- har erfaring med at arbejde i 3-holdskift
Stillingen kræver, at du kan fremvise straffeattest samt kan opnå helbredsgodkendelse jf. bekendtgørelse nr. 576 af 30. maj 2017.
Vi tilbyder
- Et spændende job, hvor du får indflydelse på driften af en ny transportform i Hovedstaden
- Et stærkt fagligt miljø
- En uformel omgangstone og en stærk organisation i ryggen
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Attraktive personalegoder såsom kantineordning, personaleforening og sundhedsordning herunder sundhedsforsikring, intern klinik og tilskud til fitness-abonnement
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet skal du referere til Hans-Peter Scharling. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hans-Peter Scharling på tlf: (Denmark +45) 22671873.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.
Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 8. juli 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Danmark
Hjemmeside: Metroservice.dk