Mekaniker til komponentværksted Nordholmen

Afdeling:  Nordholmen v?ᆰrksted
Dato:  4. jul. 2025
Sted: 

Hvidovre, DK, 2650

 

Kan du ligesom os godt lide spændende opgaver? Har du en faglig stolthed og en passion for at lykkes? 

 

Om jobbet:

Vi søger teknikere der ønsker at blive en del af vores komponentværksted. Vi er et team på 6 med forskellige håndværksmæssige baggrunde, der alle har en passion for mekanisk arbejde. På værkstedet arbejder vi med vedligehold og fejlretning på bogier og traction motor. Vi har fornyeligt indkøbt en hjulpresse, der skal hjælpe os med at presse hjul, bremseskiver samt gearkassen fra akslen. Vi kan give dig muligheden for at anvende og udvikle dine kompetencer, fagligt såvel som personligt hos Metro Service.

 

I teamet på Nordholmen hos Metro Service:
•    Vedligeholder du samtlige systemer på bogie og motor
•    Har vi forskellige arbejdsredskaber som f.eks. en hjulpresse, afbalanceringsmaskine, målearm m.m.
•    Sørger vi for at du bliver klædt godt på igennem blandt andet sidemandsoplæring
•    Samarbejder du med de øvrige teams af fagspecialister 
•    Har vi et godt socialt sammenhold 

 

Vi søger teknikere, der:
•    Har en baggrund som faglært elektromekaniker/-fagtekniker, automatiktekniker, auto-/flymekaniker, maskinarbejder, industritekniker eller andet relevant

      faglig uddannelse
           o    Kan opnå helbredsgodkendelse
           o    Har kørekort til kategori B
•    Har erfaring med fejlanalyse og fejlsøgning samt kendskab til måleteknik (mekanisk og elektrisk)
•    Er fortrolig med brugen af IT på teknisk niveau
•    Har gode dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale
•    Kan skabe relationer og værdsætter det gode samarbejde
•    Har en analytisk tankegang og er systematisk
•    Er omhyggelig og proaktiv
•    Har passion for sit håndværk og udfører sine opgaver med en faglig stolthed

 

Du skal søge stillingen, hvis du ønsker:
•    Et spændende job i en privat virksomhed i vækst
•    En attraktiv lokalforhandlet lønpakke
•    Et job i et stærkt fagligt miljø for førerløse metrotog
•    At være en del af en spændende og dynamisk virksomhed
•    En arbejdsplads med en uformel omgangstone
•    At være holdspiller i et miljø med kvalitetsbevidste og faglærte kolleger
•    En arbejdsplads med mulighed for flextid
•    En arbejdsplads der tilbyder personalegoder som frokostordning, sundhedsforsikring samt sundhedsordning, tilskud til fitnessabonnement

      og personaleforening. 
•    Sociale arrangementer som sommerfest, DHL-stafet, Cycling4Cancer, julefrokost og meget andet
•    Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

 

Bemærk: Jobbet kræver helbredsgodkendelse.

 

I jobbet skal du referere til David Sommer Støckel. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte David Sommer Støckel  på tlf: (Denmark +45) 52184257.

 

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund.

 

Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.


 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgningsfrist: 31. juli 2025 
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Som udgangspunkt på daghold
Arbejdssted: Nordholmen 16, 2650 Hvidovre
Hjemmeside: Metroservice.dk