Bliv sagsbehandler i dit sabbatår hos Københavns Metro

Er du student og leder du efter et fuldtidsjob, hvor du gør en forskel for andre mennesker og får brugt dine formuleringsevner på både dansk og engelsk? Så har vi et spændende job til dig med ansættelse frem til januar 2027 evt. med mulighed for overgang til studiejob.

 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med god stemning, humor og hjælpsomme kolleger. Vi trives med at løfte i flok, også når der er travlt, og går op i at levere god og effektiv service.

 

Du indgår i et team på 16 kolleger i alderen 20 til 65 år med en uformel tone, stor respekt for hinanden og plads til at være sig selv. Din trivsel er vigtig for os, og du har løbende dialog med din nærmeste leder. Vi sidder primært på 2-mandskontorer, så der er ro til fordybelse.
 

Om rollen
Du bliver en del af Kundeserviceafdelingen, hvor vores vigtigste opgave er at hjælpe kunderne primært via telefon, mail og breve med spørgsmål om digitale billetprodukter. Da det fysiske Rejsekort nedlægges i 2026, vil en stor del af dit arbejde handle om at hjælpe kunder over på Rejsekort som App.

 

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Guide kunder i den digitale verden og hjælpe, når teknikken driller
  • Give professionel og venlig rådgivning om Rejsekort som App
     

Du er en vigtig stemme i røret og ansigtet udadtil for Metro Service. Stillingen er tidsbegrænset frem til januar 2027.

 

Vi forestiller os, at du:
Det vigtigste er ikke, at du kan alt på forhånd, men at du har lyst til at hjælpe mennesker og er klar på at lære. Derudover ser vi gerne, at du:

 

  • Har en ungdomsuddannelse som STX, HHX, HTX, EUD eller lignende
  • Kan kommunikere sikkert på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.
  • Har erfaring fra kundeservice, telefonbetjening eller sagsbehandling. Det er en fordel, men ikke et krav
  • Er fortrolig med MS Office og har god systemforståelse, særligt for apps
  • Er god til at forklare komplekse ting på en let og forståelig måde
  • Arbejder struktureret og har øje for detaljerne

 

Derudover er du imødekommende, samarbejdsorienteret, positiv og i stand til at bevare roen i pressede situationer.

 

Arbejdstider
Arbejdstiden ligger inden for følgende rammer:

  • Mandag til fredag enten kl. 07:50 til 15:44 eller kl. 10:12 til 18:06
  • Hver 3. lørdag kl. 08:00 til 16:00 med en fridag på en hverdag samme uge
  • Arbejdssted vil være vores lokation i Ørestaden.

 

Du skal søge jobbet, fordi:

  • Du bliver en del af en afdeling med stærkt sammenhold og høj trivsel
  • Du får værdifuld erfaring, som er ideel til et sabbatår eller som start på din karriere
  • Du får mulighed for faglig udvikling i en organisation med engagerede kolleger
  • Vi prioriterer trivsel og arrangerer sociale aktiviteter
  • Du får fleksible arbejdsforhold
  • Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring

 

Har du spørgsmål til stillingen?

I jobbet refererer du til Thomas Würgau Lindharth og du får base på vores lokation i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Würgau Lindharth på tlf. (Denmark +45) 26 87 39 97.

 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 14. juni 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service