Bliv tekniker i vores ATC-afdeling hos Metro Service

Afdeling:  M1+M2 ATC/PSDS
Dato:  13. dec. 2024
Sted: 

København S, DK, 2300

Drømmer du om at arbejde i en virksomhed med enestående teknologi i forbindelse med førerløs metrodrift? Er du faglært tekniker med et skarpt blik for detaljer? I Metro Service får du mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer både fagligt og personligt. 

 

Jesper Rønn er ledende tekniker i Metro Service i København. Han søger en dygtig tekniker til sit team på fast nathold - 4 dages uge.

 

Jesper fortæller: "Som tekniker i vores ATC-afdeling spiller du en afgørende rolle i at holde vores førerløse metrotog i drift sammen med teamet. Vores primære arbejdsopgaver er at vedligeholde Automatic Train Control (ATC) systemet. Her er vores fokus blandt andet på skiftemaskiner, skydedøre, track circuits, netværksudstyr og arbejdsstationer. Det er vigtigt for os, at nye kolleger bliver klædt fagligt ordentlig på, hvorfor vi har stor fokus på uddannelse via interne kurser såvel som sidemandsoplæring”. 

 

Som tekniker i ATC-afdelingen hos Metro Service:

•    Vedligeholder og fejlfinder du på Metroens jernbanesignal- og relaterede systemer (elektriske og mekaniske).
•    Løser du opgaver selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer.

 

Vi søger teknikere, der:

•    har en baggrund som elektriker, elektronikmekaniker, elektrofagtekniker eller lignende
•    er proaktiv og igangsætter selvstændigt sine arbejdsopgaver
•    på sigt skal indgå i en rådighedsvagtordning
•    kan udtrykke sig klart og tydeligt på dansk i skrift og tale og på engelsk i tale
•    vil bidrage til et godt arbejdsmiljø i et velfungerende team
•    har kørekort til kategori B.

 

Vi tilbyder dig:

•    Et spændende job i en privat virksomhed i vækst.
•    En attraktiv lokalforhandlet lønpakke. 
•    En uformel omgangstone og med kolleger med en faglig stolthed.
•    Attraktive personalegoder, såsom kantineordning, personaleforening og sundhedsforsikring samt  sundhedsordning herunder intern klinik og tilskud til fitnessabonnement.
•    Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

 

Bemærk: Jobbet kræver helbredsgodkendelse hos Trafikstyrelsen. 
 

I jobbet skal du referere til ledende tekniker Jesper Rønn.

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Rønn  på tlf: 31222153.

 

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning samt CV via linket.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.

 

Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.


Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgningsfrist: 9. januar 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid. Fast natarbejde
Arbejdssted: Metrovej 3, 2300 København S
Hjemmeside: Metroservice.dk