Elektriker eller elektronikfagtekniker til Metroens signalsystemer (nathold)

Vi søger en elektriker eller elektronikfagtekniker, der har lyst til at bruge sin faglighed på nogle af de tekniske systemer, der hver dag holder Metroen sikkert og stabilt kørende.

 

Du bliver en del af vores ATC-afdeling (Automatic Train Control), som har ansvar for drift og vedligehold af Metroens automatiske togstyrings- og signalsystemer. Her arbejder vi med tekniske anlæg, hvor el, mekanik, styring og kommunikation mellem systemer hænger tæt sammen.

 

Arbejdet udføres primært om natten, hvor der er adgang til de tekniske anlæg og mulighed for at gennemføre vedligehold og fejlretning.

 

 

Om jobbet

Som tekniker arbejder du praktisk med vedligehold og fejlfinding på Metroens tekniske anlæg. Opgaverne varierer og kan fx handle om perrondøre, signaler, sporskifter eller fejl i samspillet mellem flere systemer.

 

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Vedligehold og fejlfinding på elektriske og elektromekaniske anlæg
  • Systematisk fejlsøgning på driftskritiske anlæg
  • Fejlfinding i kommunikation og samspil mellem tekniske systemer
  • Analyse af driftsdata, logfiler og fejlhistorik
  • Registrering af vedligehold, fejl og udbedringer i SAP PM

 

Du behøver ikke kende til signalsystemer eller Metroens anlæg på forhånd – det lærer vi dig. Det vigtigste er, at du har et solidt el-teknisk fundament, praktisk erfaring og lyst til teknisk fejlfinding.

 

Vi søger dig, der:

  • Har en el-faglig uddannelse, fx som elektriker, industrielektriker, elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker
  • Har praktisk erfaring med elektriske og gerne elektromekaniske anlæg
  • Er vant til teknisk fejlfinding og arbejder systematisk med tekniske problemstillinger
  • Har kørekort til kategori B og kan opnå den nødvendige helbredsgodkendelse
  • På sigt kan indgå i en rådighedsvagtordning

 

Du har en god teknisk systemforståelse og kan se sammenhænge mellem forskellige komponenter og anlæg. Samtidig er du en teamplayer, der trives med tæt faglig sparring, men også kan tage selvstændigt ansvar for dine opgaver.

 

Du skal søge stillingen fordi:

  • Du får et varieret teknisk job med udfordrende fejlfindingsopgaver, en 4-dages arbejdsuge og et grundigt oplæringsforløb med mulighed for at specialisere dig inden for signalsystemer
  • Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
  • Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
  • Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
  • Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund med en lokalforhandlet lønpakke.

 

Har du spørgsmål til stillingen?

I jobbet refererer du til Ledende tekniker, Claus Bak Andersen og du får base på vores lokation i København. Du er velkommen til at kontakte os på mail hr@metroservice.dk for spørgsmål. På grund af sommerferie læser vi først ansøgninger i august måned.

 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 14. august 2026. 

 

Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service