Elektriker til Metroens Signalsystemafdeling

Har du erfaring med teknisk fejlfinding på elektriske anlæg, adgangskontrol (ADK), kamera eller andre tekniske systemer? Vil du arbejde med de løsninger, der hver dag er med til at sikre en stabil og sikker drift af Københavns Metro?


I Metroens ATC-afdeling (Automatic Train Control), arbejder vi med en bred vifte af driftskritiske systemer, hvor signalteknik, kommunikation, overvågning og teknisk infrastruktur spiller tæt sammen. Arbejdet udføres om natten og er planlagt som en 4-dages arbejdsuge med start søndag aften. 

 

 

Om jobbet

Som tekniker bliver du en del af vores ATC-afdeling, som har ansvar for drift og vedligehold af Metroens automatiske togstyrings- og signalsystemer. Her arbejder vi med tekniske anlæg, hvor el, mekanik, styring og kommunikation mellem systemer hænger tæt sammen.

 

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Vedligehold og fejlfinding på elektriske og elektromekaniske anlæg, herunder ADK og øvrige passagerhenvendte systemer, infoskærme mv.
  • Systematisk fejlsøgning på driftskritiske anlæg
  • Fejlfinding i kommunikation og samspil mellem tekniske systemer
  • Analyse af driftsdata, logfiler og fejlhistorik
  • Registrering af vedligehold, fejl og udbedringer i SAP PM

 

Du behøver ikke have arbejdet med signalsystemer eller Metroens anlæg tidligere. Flere fra teamet kommer fra områder som sikring, CCTV, ADK, industri, automation eller el-teknisk drift.

Vi sørger for et grundigt oplæringsforløb, hvor du lærer Metroens systemer at kende og får opbygget de nødvendige kompetencer inden for signal- og togstyringsteknik.

 

 

Vi søger dig, der:

  • Har en el-faglig uddannelse, fx som elektriker, industrielektriker, elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker, automatiktekniker mv.
  • Har erfaring med drift, vedligeholdelse og fejlfinding på tekniske anlæg
  • Er vant til teknisk fejlfinding og arbejder systematisk med tekniske problemstillinger
  • Har kørekort til kategori B og kan opnå den nødvendige helbredsgodkendelse
  • På sigt kan indgå i en rådighedsvagtordning

 

Du har en god teknisk systemforståelse og kan se sammenhænge mellem forskellige komponenter og anlæg. Samtidig er du en teamplayer, der trives med tæt faglig sparring, men også kan tage selvstændigt ansvar for dine opgaver.

 

 

Du skal søge stillingen fordi:

  • Du får et varieret teknisk job med udfordrende fejlfindingsopgaver, en 4-dages arbejdsuge og et grundigt oplæringsforløb med mulighed for at specialisere dig inden for signalsystemer
  • Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
  • Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
  • Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
  • Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund med en lokalforhandlet lønpakke

 

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål til stillingen?

I jobbet refererer du til Ledende tekniker, Claus Bak Andersen og du får base på vores lokation i København. Du er velkommen til at kontakte os på mail hr@metroservice.dk for spørgsmål. 

 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 19. oktober 2026. 

 

Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service