Elektronikfagtekniker til vores togværksted
København S, DK, 2300
Har du faglig stolthed og passion for at lykkes? Vil du arbejde sammen med andre faglærte kolleger om spændende opgaver? Vi tilbyder et job i et stærkt fagligt miljø for førerløse metrotog i en dynamisk virksomhed.
I Metro Service får du mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer både fagligt og personligt.
Bo Hald er ledende tekniker i Metro Service, og han søger flere dygtige teknikere til sit team.
Bo fortæller: "Som tekniker i vores RUL-afdeling bliver du en del af et fagligt stærkt team. I teamet har vi fokus på at sikre den optimale drift igennem vedligehold, fejlfinding, reparationer samt loganalyse i togene. Teknikerne har store fejlfindingsevner med et skarpt blik for detaljer. Der arbejdes primært selvstændigt med opgaverne, men du vil også udføre opgaver med en kollega. Vi sørger for du bliver klædt på til at udføre opgaverne. Teamet og jeg glæder os til at tage imod vores nye kollega”.
I teamet hos Metro Service:
• Fejlfinder du komplekse problemstillinger i metrotogenes ATC- og PSIS-systemer.
• Sikrer du optimal drift ved at udføre planlagte vedligeholdelsesopgaver.
• Samarbejder du med et stærkt team af fagspecialister.
Vi søger teknikere, der
• har en baggrund som faglærte elektronikfagteknikere/-mekanikere, automatikteknikere eller anden tilsvarende faglig uddannelse
• har erfaring med elektrisk fejlfinding og -analyse, el-diagramlæsning- og -forståelse, måleteknik og IT-brug
• har gode dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale
• har kørekort i kategori B.
Vi tilbyder:
• Et spændende job i en privat virksomhed i vækst
• En attraktiv lokalforhandlet lønpakke
• En uformel omgangstone med kolleger med en faglig stolthed
• Personalegoder såsom kantineordning, sundhedsforsikring samt sundhedsordning herunder intern klinik,
tilskud til fitnessabonnement og personaleforening
• Sociale arrangementer blandt andet sommerfest, DHL-stafet, Cycling4Cancer, julefrokost og meget andet
• Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Dansk Metal og
Dansk El-Forbund
Bemærk: Jobbet kræver helbredsgodkendelse.
I jobbet skal du referere til Bo Hald.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bo Hald på tlf: (Denmark +45) 22777798.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.
Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 16. januar 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale. Hurtigst muligt
Arbejdstid: Fuldtid. 2-holdsskift
Arbejdssted: Metrovej 3, 2300 København S
Hjemmeside: Metroservice.dk