Engageret teamleder til afdelingen for signalsystemet i Københavns metro

Vi søger dig, der trives i et højt specialiseret miljø, hvor du sammen med dine teknikere er med til at sikre en stabil, sikker og effektiv drift af den Københavnske metro. Du bliver en del af en afdeling, hvor du arbejder tæt sammen med den anden teamleder, og hvor I sammen har ansvaret for 17 dygtige teknikere, der arbejder med skiftemaskiner, skydedøre, track circuits og netværksudstyr.

Da metroen kører 24/7, foregår arbejdet primært om natten, når der planlægges sporspærringer for at minimere gener for passagerne.

 

Om rollen

Du får ansvaret for den daglige planlægning, koordinering og prioritering af opgaver. Det kan være opgaver fra det normale vedligehold eller planlægning af de akutte fejlmeldinger. Det er derfor vigtigt, at du trives med en hverdag, hvor uforudsigelighed er en del af jobbet, og at du kan bevare overblikket for at sikre, at opgaverne bliver fuldført rettidigt.

 

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Planlægge og koordinere vedligeholdelsesopgaver via SAP Plant Maintenance (SAP PM), så vi kan nå i mål med alle planlagte og ikke planlagte vedligehold og sikre, at arbejdet udføres efter gældende procedurer.
  • Være en synlig og nærværende leder med fokus på daglig opfølgning og trivsel i teamet
  • Udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer
  • Afholde ansættelsessamtaler i samarbejde med HR og personalesamtaler (f.eks. den årlige MUS og 1:1 samtaler)
  • Bidrage med teknisk sparring, især inden for netværksudstyr og signalsystemer

 

Vi sørger for en grundig introduktion, så du kan føle dig tryg og komfortabel i rollen fra start. 

 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har en teknisk uddannelse (fx elektronikmekaniker, automatiktekniker, elektriker, auto-/flymekaniker el.lign.) samt dokumenteret ledelseserfaring
  • Har erfaring med netværksudstyr, signalsystemer og gerne har erfaring med SAP PM eller et tilsvarende system
  • Har kørekort (kategori B) og kan opnå helbredsgodkendelse
  • Motiveres af at udvikle mennesker og bidrager til en åben og respektfuld tone
  • Er samarbejdsorienteret og har god sikkerhedsforståelse


Det vigtigste er, at du trives i rollen som leder og får energi af at skabe resultater sammen med andre. 

 

Du skal søge stillingen fordi:

  • Du kan bringe din tekniske viden i spil samtidig med at du bliver ansvarlig for et hold af dygtige og engagerede teknikere
  • Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
  • Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
  • Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
  • Du tilbydes en ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Dansk Metal og Dansk El-Forbund og en lokalforhandlet lønpakke

 

Har du spørgsmål til stillingen?

I jobbet refererer du til Morten Østgaard og du får base på vores lokation i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Østgaard på tlf. (Denmark +45) 21863186. Mellem den 23. december til den 5. januar 2026 kan du kontakte HR for spørgsmål via mail HR@metroservice.dk. 

 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 20. januar 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service