Løsningsorienteret Client & Contract Specialist til Københavns Metro

Afdeling:  Kontrakter
Dato:  13. maj 2025
Sted: 

København S, DK, 2300 København SV, DK, 2450

Har du erfaring med kontraktstyring og udarbejdelse af ændringer til kontrakter? Arbejder du ud fra en praktisk tilgang for at sikre, at dialog, forespørgsler og kontraktmøder sker planmæssigt? Vi søger en struktureret og samarbejdsstærk Client & Contract Specialist, der med juridisk indsigt og overblik kan sikre, at vores samarbejde med Metroselskabet forløber effektivt og i overensstemmelse med den gældende kontrakt for driften af Københavns Metro.

 

 

Om rollen
Som Client & Contract Specialist vil du spille en central rolle i at sikre, at kontraktleverancer bliver overholdt, og at samarbejdet med vores klient (Metroselskabet) forløber effektivt. Dine daglige opgaver vil variere, da du skal balancere de juridiske rammer med praktisk problemløsning og samarbejde med flere interessenter på tværs af organisationen. 

 

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Afklare eventuelle uenigheder i forhold til O&M-kontrakten (Operation & Maintenance-kontrakt) og sikre, at leverancer lever op til gældende aftaler 
  • Kvalitetssikre organisationens besvarelser i arbejdet med O&M-kontrakten, herunder udarbejdelse af den juridiske del af variation orders (VO’er), tilpasninger af kontrakten og tillægsarbejder
  • Holde overblik over dialog, forespørgsler og udestående kontraktleverancer og sikre fremdrift
  • Forberede kontraktmøder med Metroselskabet i samarbejde med Contract Manager og sikre opfølgning på de aftaler, som indgås.
  • Udarbejde statusrapporter på kontraktforhold til den øverste direktør og direktion
  • Supportere dine kolleger i Kontraktafdelingen med øvrige opgaver efter behov

 


Er du vores nye Client & Contract Specialist? 
Vi søger dig, der har erfaring med komplekse kontrakter og trives med at være bindeled mellem interne teams og vores eksterne samarbejdspartner. Din juridiske forståelse og pragmatiske tilgang sikrer, at kontrakter og leverancer bliver håndteret effektivt og fungerer i praksis.

 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet jurist, cand.merc.jur eller har anden relevant uddannelsesbaggrund på bachelor- eller kandidatniveau
  • Har erfaring med kontrakt- og klienthåndtering af større kontrakter, hvor du har fulgt op på samarbejde og dokumentation
  • Er imødekommende overfor kolleger og samarbejdspartnere og har stærke kommunikative evner – både på dansk og engelsk
  • Har minimum 2 års erfaring med journalisering, dokumentation og/eller rapportering fra komplekse organisationer – gerne med et teknisk fokus
  • Som person er detaljeret, løsningsorienteret og samarbejdende

 

Hos os i Contract & Tender bliver du en del af et team, der samarbejder tæt, løfter i flok og værdsætter en uformel og tillidsfuld arbejdskultur.

 


Du skal søge stillingen, fordi:

  • Du får en bred kontaktflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere og mulighed for at præge de interne processer
  • Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
  • Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
  • Du får fleksible arbejdsforhold, hvor du kan arbejde fra vores forskellige lokationer (Metrovej & Vasbygade) samt hjemmefra
  • Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
  • Lønnen fastsættes individuelt og afhænger af dine kompetencer og erfaring

 

 

 

Har du spørgsmål til stillingen?

I jobbet skal du referere til Contract Manager, Mads Neubert. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads Neubert  på tlf: (Denmark +45) 52184343.

 

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.

 

Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.


 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgningsfrist: 10. juni 2025 
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid med mulighed for hjemmearbejde
Arbejdssted: København (Metrovej og Vasbygade)
Hjemmeside: Metroservice.dk