OT-tekniker til signalsystemerne i Københavns Metro med 4-dages arbejdsuge (Nat)
Vi søger en ny kollega til ATC-afdelingen (Automatic Train Control), der har ansvar for drift og vedligehold af Metroens signalsystemer. Du bliver en del af et specialiseret team og kommer til at arbejde med en bred vifte af tekniske systemer, herunder netværksudstyr, sporskifter, perrondøre, track circuits mv.
Din viden om OT, netværk og systemkommunikation bliver central, når der opstår fejl i de underliggende tekniske systemer. Her er du med til at identificere årsager, genskabe stabil drift og sikre, at kritiske systemer spiller sammen.
Om stillingen
Når byen sover, sikrer du sammen med dit team, at Metroens systemer fungerer stabilt og sikkert. Som tekniker i signalsystemafdelingen spiller du en vigtig rolle i den daglige drift af Metroen.
Stillingen ligger i spændingsfeltet mellem klassisk teknik og OT, hvor du både arbejder praktisk i anlægget og med de systemer, der binder det hele sammen. Du får ansvar og indflydelse i opgaveløsningen, samtidig med at du sparrer tæt med kolleger og specialister.
Dine primære arbejdsopgaveropgaver:
- Vedligeholdelse og fejlfinding på Metroens signalsystemer og elektriske systemer (fx perrondøre, signaler og øvrigt elektrisk udstyr)
- Vedligeholdelse og fejlfinding på de mekaniske systemer (fx sporskifter og relaterede komponenter)
- Rapportere vedligehold, fejl og udbedringer i SAP PM (SAP Plant Maintenance)
- Fejlsøgning på netværk og kommunikation mellem systemer
Du får en alsidig arbejdsdag med både bred signalteknik og OT/netværks opgaver. Oplæring sker gennem sidemandsoplæring og kurser, så du løbende udvikler dine kompetencer.
Vi søger dig, der:
- Er faglært (fx elektriker, datatekniker, automatiktekniker, elektronikmekaniker eller lignende)
- Har forståelse for tekniske anlæg og interesse/viden/erfaring med OT og netværk.
- Trives med teknisk fejlfinding og komplekse systemer
- Kan arbejde både selvstændigt og i team
- Har kørekort og kan opnå helbredsgodkendelse
Det er en fordel, hvis du har kendskab til netværk, Linux eller Windows, men det er ikke et krav. Arbejdstiden er en 4-dags arbejdsuge med primært natarbejde fra søndag aften kl. 21:10 til torsdag morgen eller mandag aften kl. 21:10 til fredag morgen.
Du skal søge stillingen fordi:
- Du arbejder med samfundskritisk infrastruktur, hvor din indsats har direkte betydning for tusindvis af passagerer hver dag
- Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
- Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
- Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund med en lokalforhandlet lønpakke.
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Max Mader Sølvsten og du får base på vores lokation i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Max Mader Sølvsten på tlf. (Denmark +45) 20729772.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 22. maj 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service