Passenger Information Operator
København S, DK, 2300
Har du lyst til spændende udfordringer, og er du god til at informere og yde kundeservice? Så er du måske vores nye medarbejder i kontrolrummet.
Om jobbet
Vi søger en Passager Information Operatør (PIO) til vores kontrolrum på M1/M2. Som PIO kommer du til at indgå i et team, der bemander kontrolrummet 24 timer i døgnet – året rundt. Du skal arbejde i kontrolrummet, hvorfra driften af metrotogene overvåges via skærme, og passagerne løbene informeres.
Dine hovedopgaver bliver blandt andet at
- sikre at informationsskærmene på stationerne viser de korrekte beskeder til metroens passagerer
- udføre relevante højtalerudkald, korrekt udtalt og på rette tid
- løbende opdatere de digitale informationskanaler som m.dk og digitale skærme
- overvåge billetmaskiner og rejsekortsudstyr via skærme, samt rapportere fejl
- tale med passagerer via opkaldspunkterne i tog og på stationer
- overvåge skærme med live-billeder fra metroens drift på banen og stationerne.
Vi forventer, at du
- kan lide at tale med og til vores passagerer, og at du har et udtalt service- og informationsgen
- kan tale, læse og skrive på højt niveau på både dansk og engelsk (bemærk at du bliver sprogtestet som en del af ansættelsesprocessen)
- har it-kendskab på middel niveau og kan lide at lære at bruge nye systemer
- har kendskab til Office-pakken på brugerniveau.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå helbredsgodkendelse i Trafikstyrelsen.
Vi lægger også vægt på din personlighed og forventer, at du
- er samarbejdsorienteret og kan bevare overblikket i pressede situationer
- kan udvise mentalt overskud, komme med forslag til eventuelle forbedringer og selvstændigt kan tage fat på nye opgaver, hvis situationen kræver dette
- er parat til at udføre opgaver under instruks i hektiske situationer.
Vi tilbyder
- et spændende job i en virksomhed i vækst
- et stærkt fagligt miljø for førerløse metrotog
- en uformel omgangstone og mange gode kolleger
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- attraktive personalegoder såsom kantineordning, sundhedsforsikring og personaleforening
- ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Metro Service A/S og HK Privat og Lokalaftale.
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet skal du referere til Magnus Meulengracht. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Magnus Meulengracht på tlf: (Denmark +45) 52184320.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.
Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 10. april 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Danmark
Hjemmeside: Metroservice.dk