Studentermedhjælper

Kunne du tænke dig et relevant studiejob inden for kommunikation, hvor du på lige fod med dine kollegaer bidrager til vores interne kommunikation og eksterne employer branding? Har du interesse for grafisk arbejde, afvikling af events og for at skrive artikler og opslag til sociale medier? Og har du lyst til at komme med ned i metroens tunneller og på letbanens spor, når vi skal tage billeder eller optage video? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i kommunikationsafdelingen hos Metro Service.

 

I kommunikation er vi en sammentømret afdeling på fem kollegaer. Vi arbejder tæt sammen, har høj faglighed og forstår at have det sjovt sammen. Vi er en afdeling i stor udvikling med fokus på de nyeste tendenser og værktøjer inden for kommunikation – og vi har travlt med at udbrede kendskabet til Metro Service gennem kampagner og sociale medier.

 

 

Om rollen

 

Vi har en stor kontaktflade rundt i virksomheden, så du får hurtigt kendskab til vores struktur og kultur. På den måde får du også et godt udgangspunkt for at byde ind og bidrage, så du er med til at skabe et spændende og lærerigt arbejde for dig selv.

 

Du kommer til at assistere os andre, men får også selvstændige projekter, som du bliver ansvarlig for at følge til dørs. Dine opgaver kommer bl.a. til at omfatte:

  • produktion af interne nyheder og opslag til sociale medier
  • koordinering af foto- og videooptagelser – og der vil også være tidspunkter, hvor du selv står bag kameraet
  • små grafiske opgaver
  • koordinering og afvikling af interne events 
  • korrekturlæsning
  • diverse ad hoc-opgaver, sommetider også for vores HR-afdeling

 

Vi er fleksible i forhold til arbejdstider – specielt i eksamensperioder, men vi har brug for, at du kan arbejde omkring 15 timer om ugen i gennemsnit.

 

 

Vi forestiller os, at du

 

Vi leder efter dig, som er godt i gang på din uddannelse inden for kommunikation, grafisk design eller journalistik, som elsker at tale med mennesker og kan få ting til at ske. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at koordinere og projektlede
  • har organisationsforståelse
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • er åben, udadvendt og kan lide at tale med mennesker

 

Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til Adobe-programmer som Photoshop og InDesign – ellers skal vi nok lære dig det det.

 

 

Du skal søge stillingen, fordi:

 

  • Du får spændene opgaver, der er relevante for din uddannelse
  • Du bliver en del af et team, der har det sjovt sammen og løfter arbejdet i fællesskab 
  • Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
  • Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
  • Du får fleksible arbejdsforhold, med mulighed for at arbejde hjemme en gang om ugen
  • Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
  • Lønnen fastsættes individuelt og afhænger af dine kompetencer og erfaring

 

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og HK.

 

Vi gør opmærksom på, at du skal medbringe din straffeattest til den første samtale.

 

 

Har du spørgsmål til stillingen?

 

I jobbet refererer du til Mikkel Lindblad Szlavik og du får base på vores lokation i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikkel Lindblad Szlavik på tlf. (Denmark +45) 52184278.

 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 1. september 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service