Teamleder til værkstedet hos Københavns Metro
Som ledende tekniker for det rullende materiel bliver du den daglige leder for et hold dygtige og engagerede teknikere, der hver dag sikrer køreklar Metrotog. Du får en central rolle i at skabe trivsel, udvikling og et godt samarbejde i dit eget team på værkstedet. Vi arbejder efter lean-principperne og planlægger vedligehold digitalt i SAP Plant Maintenance (SAP PM), hvor du bliver en nøgleperson i at sikre, at alt kører, som det skal døgnet rundt inden for dit ansvarsområde.
Da metroen er i drift hele året, alle ugens dage, forventer vi, at du trives med fleksible arbejdstider, hvor opgaverne nogle gange løses om aftenen og natten, mens byen sover.
Om rollen
Du får ansvaret for den daglige planlægning, koordinering og prioritering af opgaverne på værkstedet via SAP PM. Samtidig er du en synlig og nærværende leder, der sætter retning og skaber motivation i hverdagen.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
- Planlægge og koordinere vedligeholdelsesopgaver via SAP PM, så vi når i mål med både planlagte og ikke-planlagte vedligehold
- Fokusere på den daglige ledelse og opfølgning med teamet ud fra lean-principperne
- Udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer og have fokus på medarbejdernes trivsel
- Forankre træning og høje sikkerhedsstandarder
- Afholde ansættelsessamtaler i samarbejde med HR og personalesamtaler (f.eks. den årlige MUS og 1:1 samtaler)
- Arbejde tæt sammen med de tre øvrige ledende teknikere for at sikre god koordinering samt vidensdeling på værkstedet
Vi sørger for en grundig onboarding, så du føler dig tryg og godt klædt på til rollen fra start.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant teknisk uddannelse gerne på bachelorniveau (fx installatør, automatiktekniker, diplomuddannelse, maskinmester eller lignende)
- Har dokumenteret erfaring med personaleledelse, lean tankegangen samt SAP PM
- Har kørekort (kategori B) og kan opnå helbredsgodkendelse
- Motiveres af at udvikle mennesker og bidrager til en åben og respektfuld tone
- Er samarbejdsorienteret og har god sikkerhedsforståelse
- Gerne har kendskab til togteknik og tog drift
Vigtigst er at, du trives i rollen som leder og får energi af at skabe resultater sammen med andre.
Du skal søge stillingen fordi:
- Du får en hverdag, hvor du gør en reel forskel for dine medarbejdere og for de tusindvis af passagerer, der bruger metroen hver dag.
- Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
- Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
- Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Dansk Metal og Dansk El-Forbund og en lokalforhandlet lønpakke
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Niels Kåre Bruun og du får base på vores kontor i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels Kåre Bruun på tlf. .
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 6. november 2025. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service