Tekniker til spændende opgaver i Københavns Metro
Vi søger en kollega til Civil Works-afdelingen, hvor der venter dig en alsidig hverdag, hvor du sammen med dine kolleger er med til at holde Metroens bygninger og konstruktioner i topform. Du får ansvar for opgaver, der kræver både teknisk overblik og evnen til at finde holdbare løsninger.
Vi søger en tekniker, der kan sætte fagligheden i spil og samtidig bidrage til det gode samarbejde.
Om jobbet:
I Civil Works bliver du en del af et team af faglærte teknikere, der sikrer, at Metroens bygningskonstruktioner altid fungerer optimalt. Du arbejder med både planlagt vedligehold og akutte opgaver, finder løsninger på komplekse udfordringer og samarbejder med kolleger og eksterne partnere – altid med fokus på kvalitet, sikkerhed og driftssikkerhed
Dine primære ansvarsområder:
• Planlægning og udførelse af vedligeholdelses- og reparationsopgaver
o Inspektion af anlæg og bygningsdele
o Reparation og vedligehold af konstruktioner (fx beton, stål, trapper, fliser og rækværk med mere)
o Forebyggende vedligeholdelse efter fastlagte checklister og serviceintervaller
o Håndtering af akutte fejl og skader på stationer, tunneler og servicebygninger
• Registrering og tilbagemelding af ordrer i SAP
o Udfyldelse af service- og vedligeholdsrapporter i SAP PM
o Dokumentation af udførte opgaver med billeder, status og materialeforbrug
o Opfølgning på åbne ordrer samt indmelding af nye vedligeholdsaktiviteter
• Koordinering af opgaver med flere interessenter og samarbejdspartnere
o Planlægning af arbejdsaktiviteter i samspil med drift og trafikafvikling
o Afstemning og koordinering med entreprenører, leverandører og eksterne samarbejdspartnere
• Samarbejde med øvrige teams af fagspecialister
o Elektrikerafdelingen
o Teknikere, der håndterer signalsystemet
o Kontrolrummet, som overvåger baner og tog
• Kontakt til underleverandører og Metroselskabet i samarbejde med ledende tekniker
Vidensdeling og sparring er en vigtig del af vores kultur. Vi sørger for, at du får de nødvendige værktøjer og den rette oplæring, så du kan lykkes i din rolle.
Vi søger dig, der
• har en relevant teknisk eller faglig uddannelse som f.eks. VVS, smed, murer eller lignende
• har minimum 3 års erfaring efter endt uddannelse
• kan arbejde selvstændigt og levere høj kvalitet
• arbejder struktureret og med en analytisk tilgang til opgaverne
• er serviceminded og samarbejdsorienteret
• kan kommunikere klart på dansk i skrift og tale og på engelsk i tale
• har generel IT-viden (MS Office) og gerne kendskab til SAP
• har kørekort til kategori B.
Har du erfaring med drift og vedligehold af forskellige typer bygninger samt tekniske installationer, ser vi det som en fordel – men det er ikke et krav.
Du skal søge stillingen fordi:
• Du vil opleve en hverdag med alsidige og krævende opgaver, hvor din evne til at yde god service er vigtig
• Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
• Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden - heri blandt
o sommerfest, DHL-stafet, Cycling4Cancer, julefrokost og meget andet
• Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
• Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund med en
lokalforhandlet lønpakke.
Bemærk: Jobbet kræver helbredsgodkendelse.
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Kim Josephsen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sektorchef René Sievers på tlf. 22777792.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Send din ansøgning samt CV via linket. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 20. oktober 2025
Startdato: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Metro stationer samt vores bygninger på Metrovej 3, 2300 København S og Vasbygade 16, 2450 København SV
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdstiden er mandag til fredag i dagtimerne. Arbejde udenfor den primære vagttid kan forekomme. Da vi er en virksomhed der er i drift 24/7/365 har vi brug for, at du er fleksibel og vil kunne træde til efter behov.