Faglært Tekniker med bred IT-erfaring til signalsystemet hos Metro Service - Cityringen
Vil du være en nøglespiller i at holde København i bevægelse – døgnet rundt? Som tekniker i Metroens signalafdeling bliver du en vigtig del af et specialiseret team, der sikrer, at tusindvis af passagerer hver dag kan rejse sikkert og til tiden. Her kombineres teknisk faglighed med ansvar, samarbejde og høj kvalitet – og din indsats gør en direkte forskel.
Om jobbet
Som tekniker får du ansvar for drift og vedligehold af Metroens signalsystemer og netværksudstyr. Du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger for at sikre stabilitet, effektivitet og sikkerhed i systemerne.
Metrodriften kører hele døgnet, og for at minimere gener for passagererne foregår vedligeholdelsen om natten, hvor det ene spor lukkes. Du bliver derfor en del af et fast nathold med en 4-dages arbejdsuge, der starter søndag aften.
Hos Metro Service får du mulighed for både faglig og personlig udvikling, og du bliver en del af et team, hvor kompetence, engagement og passion for teknologien går hånd i hånd.
Dine primære ansvarsområder
• Vedligeholdelse og fejlfinding på Metroens jernbanesignalsystemer, herunder:
• Elektriske systemer (fx skydedøre, signaler og andet elektrisk udstyr)
• Mekaniske systemer (fx track circuits, kontaktspor m.m.)
• Vedligeholdelse af Automatic Train Control (ATC)-systemet med fokus på IT-komponenter
• Fejlfinding og vedligehold ved brug af:
• IT-netværkskommunikation, Linux, SAP, CLI og MS Office
• Konfiguration og opsætning af switche
• Backup af data, konfigurationer og logs
• Analyse af data og fejlhistorik
Det er vigtigt for os, at du får succes i jobbet. Derfor sørger vi for, at du bliver godt klædt på gennem vores uddannelsesprogram, som kombinerer sidemandsoplæring med relevante kurser. På den måde får du både praktisk erfaring og den nødvendige teoretiske viden, så du hurtigt kan føle dig tryg i rollen og bidrage aktivt til teamet.
Vi søger dig, der:
• Har en relevant teknisk eller faglig uddannelse som f.eks. elektronikmekaniker, elektrofagtekniker, elektriker eller lignende
• Har minimum tre års erfaring efter endt uddannelse
• Arbejder selvstændig, struktureret og analytisk
• Er serviceminded og trives i et tæt samarbejde
• Kan kommunikere klart på dansk i skrift og tale og på engelsk i tale
• Har generel IT-viden (MS Office) og gerne erfaring med SAP
• Har kørekort (kategori B)
Erfaring med fejlfinding, fejlhistorik og dataanalyse er en fordel – men ikke et krav.
Du skal søge stillingen, fordi:
• Du får en hverdag med alsidige og krævende opgaver, hvor din service og faglighed gør en mærkbar forskel
• Du får mulighed for faglig udvikling i en organisation med passionerede specialister
• Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden - heri blandt
• Sommerfest, DHL-stafet, Cycling4Cancer, julefrokost og meget andet
• Fokus på sundhed med blandt andet tilbud om massageordning samt tilskud til fitness
• Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund med en lokalforhandlet lønpakke.
Bemærk: Jobbet kræver helbredsgodkendelse.
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Jan Pihl-Jensen Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Pihl-Jensen på tlf. (Denmark +45) 28937378.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Lyder jobbet som noget for dig, så send dit CV og ansøgning via linket. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 4. november 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid. Fast nathold fra søndag aften kl 21:10 til torsdag morgen. Dagvagter kan forekomme.
Arbejdssted: Vasbygade 16, 2450 København SV.
Hjemmeside: Metroservice.dk