Motiverende personaleleder med flair for projektstyring til Metroens bygninger og konstruktioner

Som ledende tekniker for Civil Works bliver du den daglige leder for en afdeling med dygtige og engagerede teknikere. Sammen sikrer I hver dag, at bygninger og stationer fastholdes i høj kvalitet. Det involverer planlagte vedligehold samt forbedringer. Du får en central rolle i at skabe trivsel og udvikling for afdelingen samt sørge for at alle opgaver udføres rettidigt og i høj kvalitet. Samtidig får du en varieret hverdag med hands on, projektstyring og tæt koordinering med underleverandører og Metroselskabet.

 

Om rollen

Du får ansvaret for den daglige planlægning, koordinering og prioritering af opgaver. Det kan være opgaver fra det normale vedligehold eller andre mindre projekter som fx udskiftning af granitfliser eller deltagelse i projekter defineret af Metroselskabet. Samtidig er du en synlig og nærværende leder, der sætter retning og skaber motivation i hverdagen.

 

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Planlægge og koordinere vedligeholdelsesopgaver via SAP, så vi kan nå i mål med alle planlagte og ikke planlagte vedligehold og sikre, at de lever op til gældende anvisninger
  • Fokusere på den daglige ledelse og opfølgning med teamet
  • Udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer og have fokus på medarbejdernes trivsel
  • Afholde ansættelsessamtaler i samarbejde med HR og personalesamtaler (f.eks. den årlige MUS og 1:1 samtaler)
  • Bevare den gode relation med underleverandører og Metroselskabet

 

Vi sørger for en grundig introduktion, så du kan føle dig tryg og komfortabel i rollen fra start. 

 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har en relevant teknisk uddannelse (fx bygningskonstruktør, ejendomsservicetekniker eller lignende)
  • Har dokumenteret erfaring med personaleledelse og gerne har arbejdet med SAP PM eller tilsvarende system
  • Har kørekort (kategori B) og kan opnå helbredsgodkendelse
  • Motiveres af at udvikle mennesker og bidrager til en åben og respektfuld tone
  • Er samarbejdsorienteret og har god sikkerhedsforståelse


Vigtigst er, at du trives i rollen som leder og får energi af at skabe resultater sammen med andre. 

 

Du skal søge stillingen fordi:

  • Du bliver en del af et team, hvor du hver dag gør en mærkbar forskel for dine medarbejdere og sikrer, at konstruktionerne på stationer og i bygninger altid er i høj kvalitet
  • Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
  • Du er glad for, at vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
  • Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
  • Du tilbydes en ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Dansk Metal og Dansk El-Forbund og en lokalforhandlet lønpakke

 

Har du spørgsmål til stillingen?

I jobbet refererer du til Casper Nødlund Gjessing og du får base på vores lokation i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Casper Nødlund Gjessing på tlf. (Denmark +45) 31244117.

 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 16. februar 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service