Sektorchef for Infrastruktur - Københavns Metro
Vil du stå i spidsen for en af Danmarks mest komplekse infrastrukturer og sikre, at Metroen kører sikkert døgnet rundt?
Metro Service søger en erfaren og engageret leder, der brænder for drift, vedligehold og teknisk udvikling af infrastruktur. Du får en central rolle i at sikre høj oppetid, sikkerhed og kvalitet i Metroens tekniske systemer – fra spor og signaler til konstruktioner.
Du motiveres af at skabe resultater gennem mennesker, og du formår at bevare ro og overblik i et driftsmiljø, hvor tempoet kan være højt. Du kombinerer teknisk indsigt med god ledelse, og du trives i et miljø, hvor samarbejde, tillid og ansvar går hånd i hånd.
Om rollen
Som Sektorchef for Infrastruktur får du ansvaret for hele Cityringens infrastrukturelle område; herunder spor, signalsystemer og konstruktioner. Du bliver leder for tre teamledere og ca. 40 teknikere, der sammen sikrer den daglige drift og vedligehold af Metroens anlæg.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Lede og udvikle dine teamledere og teknikere, så de trives og leverer sikkert og effektivt
- Arbejde med løsninger, som er med til at sikre en stabil og sikker drift og vedligeholdelse af Metroens infrastruktur
- Bidrage strategisk til udviklingen af vores vedligeholdelsesstrategi og tekniske standarder i samarbejde med andre sektorchefer
- Følge op samt sikre løbende forbedringer på leverandører, kontrakter og kvalitet
- Balancere mellem det strategiske overblik og de daglige driftsopgaver, der holder metroen i gang 24/7
Da størstedelen af dit team arbejder om natten, kræver stillingen fleksibilitet, og du skal i perioder kunne arbejde om aftenen og natten.
Din profil:
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund (ingeniør, maskinmester eller lignende), suppleret med lederuddannelse og solid erfaring fra drift, vedligehold eller infrastrukturprojekter – gerne fra bane, metro, transport eller industri.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Minimum 10 års erfaring, heraf flere med personaleledelse
- Erfaring med teknisk drift, vedligehold og asset management
- Stærke samarbejdsevner og evnen til at motivere og skabe retning
- En struktureret og analytisk tilgang til komplekse problemstillinger
- Erfaring med SAP eller tilsvarende systemer er en fordel
- Flydende dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Du skal søge stillingen, fordi:
Hos Metro Service bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med højt engagement og fokus på sikkerhed, kvalitet og udvikling.
- Du bliver en del af et professionelt og dedikeret lederteam, der udvikler Metroens fremtid
- Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
- Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- Du får fleksible arbejdsforhold, hvor du kan arbejde fra vores forskellige lokationer (Metrovej & Vasbygade) samt hjemmefra
- Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
- Lønnen fastsættes individuelt og afhænger af dine kompetencer og erfaring
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet skal du referere til Lars Raahauge Hansen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Raahauge Hansen på tlf: .
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.
Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 14. november 2025
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: København
Hjemmeside: Metroservice.dk