Signaltekniker til Metroen med 4-dages arbejdsuge

Afdeling:  M3+M4 ATC
Dato:  18. dec. 2024
Sted: 

København SV, DK, 2450

Er du interesseret i at arbejde med førerløse metrotog og i at være en del af en arbejdsplads med fokus på samarbejde og udvikling? Hos Metro Service søger vi en tekniker til vores signalsystemer i København til vedligehold af Metroens automatiske togkontrol (ATC) til fast natarbejde.

 

Jan Phil-Jensen er ledende tekniker i afdelingen og fortæller om jobbet: ”Som tekniker i ATC-afdelingen får du en vigtig rolle i at vedligeholde vores automatiske togsystem. Vores arbejdsopgaver omfatter blandt andet skiftemaskiner, skydedøre, track circuits og netværksudstyr. Vi lægger vægt på, at alle nye kolleger føler sig trygge i deres rolle gennem grundig oplæring og støtte i dagligdagen.”

 

Om jobbet:

Som signaltekniker kommer du til at vedligeholde Metroens signalsystemer med værktøjer inden for IT, netværk og kommunikation, herunder Linux og Cisco. Du vil også arbejde med skiftemaskiner, skydedøre, track circuits og netværksudstyr.

Vi tilbyder et åbent og læringsorienteret miljø, hvor du får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer både fagligt og personligt.

 

Vi søger en tekniker, som:

 

•    Har en baggrund som elektriker, elektronikmekaniker, elektrofagtekniker eller lignende.
•    Har en analytisk tilgang til fejlfinding og kan lide at arbejde med data.
•    Arbejder selvstændigt og er glad for at være en del af et team.
•    Har lyst til at indgå i en vagtordning på sigt.
•    Taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau.
•    Har kørekort til kategori B.

 

Vi tilbyder dig:

 

•    Et spændende job i en privat virksomhed i vækst.
•    En attraktiv lokalforhandlet lønpakke.
•    En uformel omgangstone blandt kolleger med en faglig stolthed.
•    Personalegoder såsom kantineordning, sundhedsforsikring og sundhedsordning, herunder intern .klinik, tilskud til fitnessabonnement og personaleforening.

•    Sociale arrangementer, blandt andet en sommerfest, DHL-stafet,  Cycling4Cancer, julefrokost og meget andet.
•    Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

 

Bemærk: Jobbet kræver helbredsgodkendelse hos Trafikstyrelsen.

 

I jobbet skal du referere til Jan Pihl-Jensen.

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Pihl-Jensen  på tlf: 28937378.

 

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund.

 

Du bedes medbringe din straffeattest til første samtale.

 

Vi afholder samtaler løbende og tillader os at tage opslaget ned når den rette kandidat er fundet.


 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgningsfrist: 14. januar 2025 
Tiltrædelse: Startdato efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid med fast natarbejde
Arbejdssted: Vasbygade 16, 2450 København SV
Hjemmeside: Metroservice.dk