Tekniker til Metroens informations- og kommunikationssystemer (nathold)
Har du erfaring med informationssystemer, teknisk fejlfinding og komplekse installationer? Motiveres du af at arbejde med løsninger, der hver dag hjælper tusindvis af passagerer med information, kommunikation og tryghed?
Arbejdet foregår primært om natten, hvor der er adgang til anlæggene og mulighed for at gennemføre service, opgraderinger og fejlretning.
Om jobbet
Som tekniker i Københavns Metro bliver du en del af et specialiseret team, der sikrer, at passagerrettede informations- og kommunikationsløsninger fungerer stabilt døgnet rundt. Du arbejder med alt fra infoskærme og overvågning til adgangskontrol og nødkommunikation.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Service og vedligehold af Metroens passagerinformationsløsninger, herunder infoskærme og digitale displays
- Fejlfinding på CCTV- og videoovervågningsanlæg
- Drift og support af adgangskontrolsystemer og tilhørende udstyr
- Vedligehold af opkaldspunkter og øvrige kommunikationsløsninger til passagerer
- Analyse af fejl og driftsdata samt registrering af aktiviteter i SAP PM
Du behøver ikke kende Metroens systemer på forhånd. Det vigtigste er, at du har et stærkt teknisk fundament, erfaring med fejlfinding og lyst til at sætte dig ind i nye teknologier.
Vi søger dig, der:
- Har en faglært teknisk uddannelse med svendebrev, fx som elektriker, elektronikfagtekniker, automatiktekniker, elektronikmekaniker eller lignende
- Har erfaring med informationssystemer, CCTV, adgangskontrol eller andre tekniske kommunikationssystemer
- Er vant til teknisk fejlfinding og arbejder systematisk med tekniske problemstillinger
- Har kørekort (kategori B) og kan opnå den nødvendige helbredsgodkendelse
- Er en teamplayer, der trives med tæt faglig sparring, men også kan tage selvstændigt ansvar for dine opgaver
Du skal søge stillingen fordi:
- Du får et varieret teknisk job med udfordrende fejlfindingsopgaver, en 4-dages arbejdsuge og et grundigt oplæringsforløb med mulighed for at specialisere dig inden for signalsystemer
- Du vil have mulighed for faglig udvikling i en organisation fyldt med passionerede specialister
- Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
- Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund med en lokalforhandlet lønpakke.
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Jan Pihl-Jensen og du får base på vores lokation i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Pihl-Jensen på tlf. (Denmark +45) 28937378 efter kl. 20.00 søndag til torsdsag. På grund af sommerferie læser vi ansøgninger, når ansøgningsfristen er udløbet.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 22. august 2026.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service