Tekniker til bygning- og konstruktionsafdelingen i Københavns metro
Vi søger en tekniker til Civil Works afdelingen, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team, der sikrer drift, inspektion, vedligehold og reparation af Metroens bygninger og konstruktioner. Du arbejder med både planlagte opgaver og akutte hændelser på stationer, i tunneler og servicebygninger, herunder forebyggende vedligehold, udbedring af skader og dokumentation i SAP.
Om jobbet
Hverdagen som tekniker er varieret og kræver teknisk overblik, fokus på kvalitet og et tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
Dine primære ansvarsområder:
- Vedligehold og reparation af bygningskonstruktioner (fx beton, stål, døre, fliser og rækværk,)
- Inspektioner og forebyggende vedligehold efter faste intervaller
- Dokumentation og opfølgning på opgaver i SAP
- Koordinering med drift, entreprenører og samarbejdspartnere
- Samarbejde med øvrige tekniske faggrupper og underleverandører
Vidensdeling og sparring er en vigtig del af vores kultur. Vi sørger for, at du får de nødvendige værktøjer og den rette oplæring, så du kan lykkes i din rolle.
Vi søger dig, der:
- Har mindst 3 års erfaring som faglært tekniker (fx VVS’er, smed, murer eller lignende)
- Har hænderne skruet ordentligt på, og kan finde løsninger ved fejl
- Arbejder struktureret og med en analytisk tilgang til opgaverne
- Har generel IT-viden (MS Office) og gerne kendskab til SAP
- Kan opnå helbredsgodkendelse
- Har kørekort i kategori B
Har du erfaring med drift og vedligehold af forskellige typer bygninger samt tekniske installationer, ser vi det som en fordel – men det er ikke et krav.
Du skal søge stillingen, fordi:
- Du vil få en varieret hverdag med praktisk arbejde, teknisk overblik, præcision og faglig sparring i et engageret team
- Vi prioriterer din trivsel og arrangerer sociale aktiviteter på tværs af virksomheden
- En kantineordning med mulighed for online bestilling
- Vi sætter fokus på dit helbred og tilbyder massageordning samt tilskud til fitness og lignende sundhedsrelaterede tilbud
- Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund samt en lokalforhandlet lønpakke
Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet refererer du til Morten Østgaard og du får base på vores lokation i København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Østgaard på tlf. (Denmark +45) 21863186. Mellem den 23. december til den 5. januar 2026 kan du kontakte HR for spørgsmål via mail HR@metroservice.dk.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV via linket senest den 20. januar 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Bemærk: Du bedes uploade din straffeattest til din karriereprofil inden den første samtale. Straffeattesten og øvrige personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Karriere hos Metro Service